Udstillingsreglement NATIONAL FRIMÆRKEUDSTILLING EXPO ODDER 24-25. oktober 2009 Udstillingen arrangeres af Odder Filatelistklub. Der kan kun godkendes udstillere, der er A medlem af klubber tilsluttet DFF eller i udlandet af en national klub under FIP.Udstillingen har plads til 4-500 rammesider á 16 normalplancher. Udstillingsudvalget forbeholder sig ret til at afvise enkelte eksponater eller beskære eksponaters tilmeldte rammesider. MESTERKLASSEN. Der kan udstilles 5-8 rammesider pr. eksponat. ÅBEN KLASSE. Der kan udstilles 2-5 rammesider pr. eksponat. 1-RAMME KLASSE. Der kan udstilles 1 rammeside pr. eksponat. ØVRIGE KLASSER. Der kan udstilles 5-8 rammesider pr. eksponat. I postkortklassen udstilles 1-5 rammesider pr. eksponat. UNGDOMSKLASSE. Der kan indhentes oplysninger ved DFF,s ledelse, men udstillingens anmeldelsesblanket skal anvendes ved tilmelding. FILATELISTISK LITTERATUR. Antaget litteratur skal fremsendes i 2 eksemplarer, hvoraf det ene tilfalder Odder Filatelistklub og det andet DFFs bibliotek. Gebyr for litteratureksponat svarer til gebyret for 2. rammesider. Gebyret indeholder om ønsket 1udstillingsrammeside, hvor udstilleren har mulighed for at vise dele af litteraturen eller baggrunden for eksponatet. RAMMELEJE er 100 kr. pr. rammeside + moms kr. 25 i alt kr.125,00. Anmeldelsesblanketter kan rekvireres ved henvendelse til: Eller hentes på : www.EXPO-ODDER.DK Et eksponat kan kun deltage i én klasse. Juryen kan eventuelt overflytte et eksponat til en anden gruppe inden for samme klasse. Det udstillede eksponat skal være udstillerens ejendom. Forsikring af eksponatet påhviler alene udstilleren. Alle plancher skal være beskyttet af plastlommer. Planche + plastlomme skal udgøre en stiv enhed af hensyn til opsætningen. EXPO ODDER udvalget forbeholder sig ret til enhver tid at afvise et eksponat . TILMELDING. Anmeldelsesblanket skal indsendes til EXPO ODDER Udstillingsudvalget, . Anmeldelsesblanketten skal følges af en kopi af indledningsplanche samt navn, tlf. nummer, adresse og e-mail adresse. Evt. synopsis tilsendes os senest den 12 september 2009. Udstilleren modtager bekræftelse med opgivelse af det tildelte antal rammesider i løbet af juni måned 2009. Betaling af rammelejen skal ske senest den 1. august 2009. Udstilleren kan, hvis det ønskes, selv opsætte og eller nedtage egne eksponater. Ønskes dette ikke, sørger Udstillingsudvalget for dette. Ved opsætning af eksponatet, skal de enkelte plancher være med tydelig sidemarkering på forside eller bagside. Plancherne monteres i vandret række. Ved specielle monteringer, skal vedlægges udførlig vejledning i form af foto eller omhyggelig skitse. Tilsendte eksponater åbnes først i forbindelse med opsætning. Det er derfor ikke muligt at rette fejl eller mangler i eksponatet. Eksponater, der ønskes opsat af udstillingsudvalget, skal være udvalget i hænde senest den 15. oktober 2009. Forsendelse frem og retur af eksponater sker for udstillerens regning. For eksponater, hvor der ved tilmeldingen ikke gives bindende tilsagn om afhentning, skal returporto fremsendes med eksponatet. JURYEN udnævnes af DFFs dommerstyrelse. Eksponaterne bedømmes efter de retningslinier, der anvendes ved udstillinger i overensstemmelse med FIPs regler. Juryens afgørelser er inappellable. PRÆMIER. Juryen fordeler de til udstillingen skænkede ærespræmier blandt bedømte eksponater efter udstillingsudvalgets kategorisering. Efter udstillingen modtager udstillerne bedømmelsesskema samt fortegnelse over præmietagere. Alle udstillere undtagen 1 ramme klasse modtager udstillingsgave.Tvivlsspørgsmål, der ikke er forudset i dette reglement, afgøres af DFFs udstillingsudvalg. Reglement i henhold til Danmarks Filatelistiske Forbunds udstillingsreglement. DFF udstillingsreglement: http://www.helsager.dk/DFFdommerkollegiet/ På vegne af EXPO ODDER Udstillingsudvalget |